Udlejning

Kontakt Jens Peter Jensen, tlf. 28 40 95 03  aarupparken23@hotmail.com hvis du gerne vil leje Spejdercenter Æbleskoven til weekendture, sommerlejre, dags og aftenarrangementer, kurser.

Find vej – Se her


Spejdercenter Æbleskoven, Strandvejen 51, 8721 Daugaard ligger på nordsiden af Vejle Fjord i et naturskønt område og 300 meter fra offentlig badestrand. Udlejes kun til spejderformål. Området er en gammel æbleplantage på 42.000 kvm. Spejdercenter Æbleskoven er ejet af grupper under KFUM-spejderne i Danmark.

Bjælkehuset:
Huset er 80 kvardratmeter og beregnet til 20 personer. Der er sovehems med adgang udefra, 4 toiletter og 2 baderum også med adgang udefra. Der er fællesrum med køkken og brændeovn. Lederrum med 6 sovepladser. Desuden er der komfur, køleskab, fryser, opvaskemaskine og service til 24 personer.

El, varme, telefon, internet:
Elmåleren aflæses ved ankomst og afrejse, og der betales efter forbrug.
Der er en fastnettelefon, tlf. 76 75 80 10 og der kan kun ringes TIL telefonen. Telefonen er installeret som ekstra sikkerhed i forhold til evt. alamering (112). Telefonen er ved siden af elskabet i gangen ved toiletterne.
Der er også installeret internet med trådløs netværk. Adgangskoden oplyses i forbindelse med udlejningen.

Medbring selv ved leje af huset:
Opvaskemiddel, taps til opvaskemaskine, toiletpapir, viskestykker, karklude, affaldssække, lagner til madrasser, mobiltelefon.

Lejrpladser:
Der er 7 lejrpladser og på hver af lejrpladsesrne kan der være fire patruljetelte . Når man lejer pladserne er det med adgang til toilette. Der er også rafter og brænde.

Sheltere:
Der er 2 sheltere. Der kan sove 7 personer i hver shelter, og de kan benyttes forår, sommer, efterår og vinter.

Udekøkken:
Der er et udekøkken med gammelmandsildsted og lange køkkenborde, hvor man kan lave sin mad.

Aktivitetsmuligheder:
• Sejllads i tømmerflåde, kanoer, havkajakker langs Vejle Fjord.
• Vand og strandaktiviteter på Daugaard Strand som eren offentlig blå-flag badestrand med badebroer og et meget attraktivt badestrand.
• Æbleaktiviteter
• Natur og friluftsaktiviteter
• Pionering
• Vandreture langs fjorden på naturstier og små veje.

Indkøbsmuligheder:
Nærmeste indkøbsmulighed er Spar Købmanden i Daugaard, tlf. 75 89 53 28. Der er ca. 2 km til Daugaard, ca. 13 km til Vejle og ca. 5 km til Hedensted.

Udlejningspriser:
Priser for leje af Spejdercenter Æbleskoven pr. 1/1 2014 er flg.:
Leje af huset fra fredag-søndag: 2900 kr. + el-forbrug
Leje af huset fra lørdag-søndag: 2000 kr. + el-forbrug
Leje af huset 4 dage: 4000 kr. + el-forbrug
Leje af huset 7 dage: 5500 kr.

El: 3,-kr./ kwh.
Vand: Er inkluderet i lejen.

Overnatning på teltplads: 45 kr. pr. person incl. adgang til toilet/bad + el-forbrug
Dagbesøg: 20 kr. pr. person incl. adgang til toilet + el-forbrug.

Rabat! Medlemsgrupper får 10% rabat på lejen.

Der er mulighed for at låne kano og kajakker i forbindelse med leje af Spejdercenter Æbleskoven.

Ordensregler i Spejdercenter Æbleskoven:
Vis hensyn til
– huset
– naboerne
– naturen

Ved udlejningen vil I modtage et kort over Spejdercenter Æbleskovens område, hvor man gerne må være og lave aktiviteter og hvor det ikke er tilladt at være og lave aktiviteter.

Vi gør desuden opmærksom på:
– at de omkring liggende skove/marker er privateje og må ikke benyttes.
– at båltænding kun må foretages på de etablerede bålpladser.
– at støj på pladsen efter kl. 22.00 bedes undgået.

Vi ønsker jer rigtig god fornøjelse i Spejdercenter Æbleskoven.

Med spejderhilsen
Æbleskovens bestyrelse.