Månedsarkiv: oktober 2016

Ta på pluk-selv-æble-tur i Spejdercenter Æbleskoven og kør forbi spøgelseshuset på kohavevej 21

Hej alle, spejdere, naboer, frivillige og æbleplukkeinteresserede
der er mange æbler på træerne endnu,
Nåede du ikke lige at få plukket æbler til dig selv på æbledagen så er der stadig muligt og bedst inden frosten kommer.
Hvis du har lyst til en spontan familietur så tag i æbleskoven allerede i dag og pluk æbler – og det er ligenu hvis du vil på plukketur i efterårs-solskin.
Pris pr. pose er 30 kr. og poserne er i kurven ved postkassen på Strandvejen 51, 8721 Daugaard.
Betalingsmuligheder:
Mobilepay: 28 34 06 27
Overfør til æbleskovens konto: 7140 110 10 85 Sydbank
Kontanter: kontaktperson Annette 28 34 06 27
og hvis du har lyst til lidt uhygligt halloween stemning og så kør forbi spøgelseshuset på kohavevej 21, 8721 Daugaard – og tæl spøgelser og græskar og flagermus og hekse
Du kan også købe æbler i æbleskovens-10er- æblebod på kohavevej (pengene går til indkøb af nye æbletræer og grundstammer til podning).
Med spejderhilsen – god efterårsweekend
Spejdercenter Æbleskoven
– og du er velkommen til at fortælle det videre til andre

 

Daugaard Strand Familie Spejdere – vil du være med ?

Vi vil gerne starte Daugaard Strand Familie Spejder med mottoet en gang spejder altid spejder og det er for alle fra 0 år til 100 år.  Vil du også være med til at starte en ny gruppe under KFUM-spejderne i Danmark så kontakt Annette 28 34 06 27. Strandspejderne skal være et ekstratilbud og vi vil gerne lave det i et samarbejde med omkring liggende spejdergrupper, så det bliver wind wind. Vi drømmer på den lange bane om at få flere frivillige, der vil hjælpe til i Spejdercenter Æbleskoven, og samtidig være med hos den lokale spejdergruppe – det ene skal ikke udelukke det andet.

Æbledag lørdag den 15. oktober kl. 10-16

Alle er velkommen – ta hele familien med til Æbledagen.

Der bliver udover pluk-selv forskellige boder/aktiviteter, hvor du bla. kan lave æblemost på æblemostemaskinen og medbring plastflasker/dunke, hvis du gerne vil have noget æblemost med hjem. Du kan også bage æblepandekager/snobrød på bålet

Man må også gerne medbringe æbler hjemmefra, hvis man gerne vil have egne æbler tryllet om til æblejuice/drik/saft/most!

Traditionen tro er der også æblekagekonkurrence.  Hvis du vil være med i konkurrencen skal du medbringe en æblekage m/navn og opskriften. Kl. 14.30 er der bedømmelse og overrækkelse af præmie til årets vinder. Derefter skal alle kagerne spises.

Kaffe, sodavand, souvenirs mv. kan købes.
Det koster 30 kr. pr. æblepose og poserne udleveres.

Vi glæder os til at se dig til efterårsferieoplevelser!

Æbledagen er et BLÅFLAG-arrangement og er arrangeret af Spejdercenter Æbleskoven i samarbejde med Hedensted Kommune og Danmarks Naturfredningsforening i Hedensted