Månedsarkiv: august 2019

Familiespejderdag på stranden lørdag den 17. august

En dag på stranden med familien. Vi skal undersøge stranden og lære lidt om det vi finder. Vi skal fange krabber og andet vi kan bruge til aftensmaden.

Hvis vejret tillader det , kan vi komme ud og sejle og / eller bade.

I bedste Nak og Æd stil tilbereder vi aftensmaden over bål med masser af ingredienser fra naturen.

Hvis der er interesse for det, er der i denne weekend mulighed for overnatning i Æbleskoven i shelter, telt, hængekøje eller hytte.

Dette arrangement afholdes i fællesskab mellem Æbleskovens Nak og Æd og Familiespejder.

Hvem kan deltage? Familiespejder i Æbleskoven er for alle uanset alder og aktiviteterne bliver planlagt, så alle kan være med. Man behøver ikke at være spejder, man skal blot have lyst til at være ude i naturen. Man deltager som familie og der skal mindst deltage en voksen.

Familiespejder grupper/enheder er også velkommen (uanset korps og forening) fx. som et supplement til eget program.

Nak og Æd er for alle, der er nysgerrig på madlavning og spisning udendørs uanset vejr og årstid. Vi mødes om bålet en gang om måneden.

Hvor? Spejdercenter Æbleskoven, Strandvejen 51, 8721 Daugaard

Påklædning: De fleste aktiviteter foregår udendørs, så klæd dig praktisk på og husk badetøjet.

Pris? Gratis i 2019.

Tilmelding på Facebook, Spejdercenter Æbleskoven, begivenhed  senest onsdag den 14. august

Husk at angive hvor mange voksne og børn der deltager. Også gerne om I ønsker at overnatte til søndag.

 

Aktiv sommerferie i Spejdercenter Æbleskoven

40 børn fra Hedensted kommune er tilmeldt AKTIV SOMMERFERIE i Spejdercenter Æbleskoven mandag 5. august. Vi skal til stranden og fange krabber. Når madpakkerne er spist skal vi lave fritvalgsaktiviteter snitte, popcorn på bål og i kreativ-værkstedet laver vi “remida-ting” og ved kreativ-campingvognen laver vi bladtryk. Mere info se www.hedensted.dk, kultur og fritid, aktiv ferie.