Månedsarkiv: marts 2025

Indkaldelse til Generalforsamling i Foreningen Spejdercenter Æbleskoven på Spejdercenter Æbleskoven torsdag den 24. april 2025 kl. 19.30

Kære medlemmer af Spejdercenter Æbleskoven:

Distrikter, Grupper
og Kernerne/Frivillige i Æbleskoven

Hermed indkaldelse til den årlige generalforsamling i Foreningen Spejdercenter Æbleskoven TORSDAG den 24. april kl. 19.30 på Spejdercenter Æbleskoven

Dagsorden ifølge vedtægterne:

1. Valg af dirigent.

2. Valg af referent.

3. Bestyrelsens beretning.

4. Godkendelse af beretningen.

5. Fremlæggelse af regnskab til godkendelse.

6. Fastlæggelse og godkendelse af budget og kontingent for det kommende år.

7. Indkomne forslag.

8. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år. På valg er Martin Gæbe (modtager ikke genvalg) og Erik Lindholm (modtager ikke genvalg) og 2 suppleanter for 1 år (Uffe Ross Pedersen og Kim Jensen er på valg. Kim og Uffe modtager genvalg.) Vælges af Spejdercenter Æbleskovens medlemmer enheder/grupper/.

9. Valg af 1 bestyrelsesmedlem for 2 år. På valg er Hans Riget Lund (modtager ikke genvalg, da han også er kasserer) og 1 suppleanter for 1 år (Esben Skovgaard Bernt er på valg og Esben modtager genvalg ). Vælges af kernerne/frivillige.

10. Valg af 2 revisorer (Bjarne Hestbech og Torben Lindskjold er på valg og modtager genvalg) og 1 revisorsuppleant for 1 år. (Thorbjørn Sandved Ulriksen er på valg og modtager genvalg).

11. Eventuelt.

På kandidatlisten pr. 16. marts er : Danni Petersen og bestyrelsen er netop i gang med at spørge flere kandidater.

Hver gruppe/distrikt har 2 stemmer.

Opkrævning af kontingent er sendt direkte til gruppens/distriktets kasserer.

Tilmelding til generalforsamlingen senest tirsdag den 10. april 2025 på annettes8723@gmail.com

Med spejderhilsen og på gensyn igen og igen.

Spejdercenter Æbleskovens bestyrelse:

Erik Lindholm Bundgaard, Jennie Ojczyk, Jens Peter Jensen, Hans Riget Lund, Uffe Ross Pedersen, Kim Jensen, Esben Skovgaard Bernt, Annette Sørensen

Udlejning, indbydelse til Sejlweekend 13.-15. juni, Workshop for alle – se www.aebleskoven.dk og følg os på facebook: Spejdercenter Æbleskoven

Workshop for alle – naturfarvning af æg

søndag den 30. marts kl. 14-16 (bemærk ny dato)

Medbring dine egne udpustede æg. Vi farver æg med naturlige plantefarver. Vi har en samling af forskellige naturlige farve givere og metoder med.

Du skal bare selv medbringe gode udpustede æg.

Der er tilmelding til Annette på tlf.: 28340627 senest ugen før, så kan vi beregne materialer og deltagerpris.

Æbleskoven inviterer hver måned til vores ”Workshops for alle”, der handler om natur og outdoorliv. Hver workshop har sit eget spændende tema.

Du kan tilmelde dig selv, din familie eller din spejdergruppe. Kom ud i Æbleskoven, mød hinanden, lær noget nyt og få en frisk oplevelse i dejlige omgivelser.

Vi ses i Æbleskoven!

Workshop for alle – Trangia mad

Onsdag den 12. februar lavede vi lynhurtig kylling i karry.

På facebook Spejdercenter Æbleskoven kan du se opslag med fotos fra Trangia.

Mad på Trangia kan både være nemt, lækkert og hurtigt.

En klassiker på Trangia er kylling i karry. Det er en ret, der både er nem, lækker og hurtig at lave.

INGREDIENSER (2 PERSONER)

RIS:
3 dl. vand
2 dl. ris

KARRY:
1-2 stk. æbler
2 stk. forårsløg
1 stk. løg
1 lille pakke kyllingebryst eller -filet
1 lille dåse kokosmælk
Karry (evt. karrypasta)
Olie

SÅDAN GØR DU

  • Start med at sætte risene over blusset i den store gryde.
  • Mens risene koger, går du i gang med at skære de andre ingredienser ud til selve karryen.
  • Når risene har kogt, tages de af blusset og får lov at trække (tjek kogetid i forhold til type ris).
  • Nu steges først løgene i olie. Tilsæt karry.
  • Herefter kommes kyllingen i. Tilsæt salt, peber og evt. mere karry.
  • Nu tilsættes forårsløg og æbler.
  • Til slut kommes kokosmælken i, og retten får lov at simre nogle minutter.
  • Velbekomme!

VEGETARISK VERSION

Vil du lave retten vegetarisk/vegansk kan du nemt udskifte kyllingen med fx kikærter eller tofu.

Det har samtidig den fordel, at ingredienserne vil kunne holde sig længere, hvis du fx vil lave retten på en vandretur.

Vil du have retten mere krydret, kan du tilsætte chili eller en kraftig karrypasta.