Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Ses vi til familiespejderdagen lørdag 9. december?

Ses vi til familiespejderdagen lørdag 9. december ?
Vi mødes kl. 9. Vi skal bage julekager i udeovn/indeovn, julehygge, lave små trænisser, julemus og snitte. Husk madpakke og vi laver børnegløgg og spiser juleskumfiduser til dessert. Dagen slutter kl. 13.
Tilmelding til Annette 28340627 annettes8723@gmail.com 10 dage før
pris 50 kr. pr. familie.
med spejderhilsen
Spejdercenter Æbleskoven

Ses vi til halloween? lørdag 28. oktober i Æbleskoven

til alle interesserede, familiespejdere 0-105 år, jem&fix spejdere, frivillige.
På lørdag den 28. oktober inviterer Æbleskoven i samarbejde med
KFUM-spejderne og jem & fix til en (uhyggelig) gør det selv dag med
børnevenlige aktiviteter.

Kom og vær med når vi på kreativ vis forvandler træstykker til
uhyggelige træfigurer, skærer græskarlygter, tænder bål, smager på
bålsuppe, bålkaffe og laver popcorn.

Det er gratis at deltage og alle er velkommen. Kom når det passer jer
bedst i tidsrummet kl. 11-15. Du må også gerne komme udklædt.

På gensyn i Spejdercenter Æbleskoven, Strandvejen 51, 8721 Daugaard

De bedste hilsner
Spejdercenter Æbleskoven og KFUM-spejderne i samarbejde med jem&fix

Se linket https://www.jemogfix.dk/om-jem-fix/sponsorater/kfum-spejderne/events/halloween-2017/

Aktiv efterårsferie i Æbleskoven

15 børn fra Hedensted kommune er tilmeldt aktiv efterårsferie i Æbleskoven på mandag. Vi skal til stranden og finde sten, plukke æbler og lave æblemost. Når madpakkerne er spist skal vi bage pandekager på bål og snitte, male på sten og lave kreative æblepostkort. Mere info se www.hedensted.dk, kultur og fritid, aktiv ferie.

Æbledag og åbent hus lørdag den 14. oktober kl. 10-16

Alle er velkommen – ta hele familien med til Æbledagen og åbent hus.

Der bliver udover pluk-selv forskellige boder/aktiviteter, hvor du bla. kan lave æblemost på æblemostemaskinen og medbring plastflasker/dunke, hvis du gerne vil have noget æblemost med hjem. Du kan også bage æblepandekager/snobrød på bålet

Man må også gerne medbringe æbler hjemmefra, hvis man gerne vil have egne æbler tryllet om til æblejuice/drik/saft/most!

Traditionen tro er der også æblekagekonkurrence. Hvis du vil være med i konkurrencen skal du medbringe en æblekage m/navn og opskriften. Kl. 14.30 er der bedømmelse og overrækkelse af præmie til årets vinder. Derefter skal alle kagerne spises.

Kaffe, sodavand, souvenirs mv. kan købes.
Det koster 30 kr. pr. æblepose og poserne udleveres.

Vi glæder os til at se dig til efterårsferieoplevelser!

Æbledagen er et BLÅFLAG-arrangement og er arrangeret af Spejdercenter Æbleskoven i samarbejde med Hedensted Kommune og Danmarks Naturfredningsforening i Hedensted

Kom og ro i havkajak søndag 27. august kl 10-14

Kajaksejlads for nybegyndere
Søndag d. 27. august kl. 10.00-14.00
Blå Flag familietur hvor børn og voksne
kan få lov til at afprøve deres balancekunst
i kajaksejlads. Der vil blive trænet i vand-
kanten og succesoplevelsen er meget stor.
Når man har fundet balancen er der mulig-
hed for en tur ud i det åbne vand.
Aktiviteten henvender sig kun til nybegyn-
dere og i ventetiderne kan vi blandt andet
nyde udsigten ud over Vejle Fjord. Til bør-
nene vil der blive lavet strandaktiviteter og
rejestrygning mm. Vi tænder også bål og
på vores medbragte bålriste, kan i lave je-
res middagsmad.
Praktiske oplysninger: Medbring drikkeva-
rer og mad til bålet
Mødested: Daugård Strand
Turleder: Naturvejlederne Bettina Lykke
Mikkelsen, Benny Jensen og Spejdercentret
Æbleskoven v/Annette og Kurt Sørensen
Arrangør: Hedensted Kommune, Danmarks
Naturfredningsforening, Natur & Ungdom
Hedensted og Spejdercentret Æbleskoven